Kort om Emotions Fokuseret Terapi
Emotions Fokuseret Terapi, forkortet kaldt EFT, er oprindeligt udarbejdet af den internationalt anerkendte professor og forsker, Leslie S. Greenberg.
Tanken bag er, at mennesket er et sansende, følende og tænkende væsen, der livet igennem danner organiseringer som gør, at det kan tilpasse sig de omstændigheder, det lever under.
EFT vægter følelser og deres funktioner højt og ser dem som et indre navigationssystem der gør, at vi kan agere og orientere os ude i verden, det er dem der fortæller os om noget er vigtigt, godt, svært eller farligt. I EFT lægges der stor vægt på empatisk kommunikation og en høj grad af empati og nærvær.
EFT har rødder i forskellige oplevelsesorienterede retninger og læner sig op af nyere hjerneforskning, – neuroaffektiv udviklingspsykologi.
Desuden er EFT evidensbaseret, hvilket betyder, at der er forsket og målt på effekten af terapiens virkning og at man har fundet bevisførelse for, at den er særdeles virkningsfuld på bl.a. depression, sorg og parterapi.
You can not leave a place until you have arrived.
– Leslie E. Greenberg