Psykoterapi København - Akuttider tilbydes
Certificeret psykoterapeut i København
Befinder du dig i en svær periode i dit liv, som gør ondt og føles det meningsløst? Jeg har stor erfaring med mennesker, som oplever forskellige personligheds – og livsproblematikker. Gennem psykoterapi får du mulighed for at undersøge og se nærmere på dine reaktionsmønstre og forstå de følelser, der ligger bag din måde at være i verden på.
Jeg hjælper dig til en større selvindsigt og afklaring, så det bliver muligt for dig, at bryde de mønstre der fastholder dig, i en uønsket adfærd eller situation.
Som medlem af Dansk Psykoterapeutforening og mange års erhvervserfaring har jeg kompetencerne til ikke kun at lytte til det, som du fortæller, men jeg hører også dine forsvarsmekanismer, ser dine følelsesmæssige reaktioner og psykologiske behov.
Sprog: Dansk, Svensk, Engelsk.
Mød psykoterapeut - Charlotte friborg due
Derfor bør du vælge psykoterapi
- Psykoterapi kan hjælpe dig til at få bearbejdet de udfordringer og tanker, som optager dig
- Psykoterapi giver dig mulighed for at ændre dynamikker og mønstre, for istedet at give dig en bevidst tilpasset adfærd og dermed en sundere retning
- Psykoterapi giver dig et råderum, hvor du er i fokus og hvor du lærer at fokusere på, hvad der fungerer bedst for dig og øger din livskvalitet
- Psykoterapi giver dig erkendelser og redskaber, som kan støtte og hjælpe dig videre
- Psykoterapi er en prioritering og investering i dig selv
Hvad kan jeg som psykoterapeut hjælpe med?
Jeg har stor erfaring med at hjælpe mennesker gennem forskellige personligheds- og livsproblematikker såsom angst, stress, depression, sorg, lavt selvværd og parterapi.
Leder du efter en psykoterapeut i København? Så tøv ikke med at kontakte mig.
Psykoterapi mod angst i København
Har du brug for hjælp til at regulere din angst eller forstå hvorfor du er så berørt af den? Lider du af en af de 6 former for angst listet nedenfor – så kontakt mig i dag, så vi sammen kan få klarhed over det.
- Eksistentiel angst
- Dødsangst
- Panikangst
- Angstanfald
- Eksamensangst
- Præstationsangst
Psykoterapi mod stress i København
Stress er i dag mere udbredt end nogensinde. Stress udledes af forskellige pressede livssituationer og er en reaktion på noget som du ikke har fået taget hånd om i tide eller noget du føler du intet kan stille op over for. Stress har mange udtryk og symptomener er forskellige. Stress har mange lighedstegn med diagnosen depression. Jeg kan hjælpe dig med en større klarhed over hvad din stress og krop signalerer til dig.
Psykoterapi mod depression i København
Depression er en sindstilstand der kan skyldes forskellige psykologiske belastninger, hvilket påvirker samarbejdet og balancen i hjernens forskellige centre. Alvorlige belastninger i barndommen, kan også sætte sine spor i hjernens stresshåndteringssystem, hvilket betyder at man bliver mere sensitiv overfor for stress og lettere udvikler angst og depression som voksen. Depression er almindeligt udbredt i befolkningen. Færre lider af definitionen “svær depression” som er mere gennemgribende.
EFT-terapi er særligt velegnet til depression, forskningsresultater viser, at effekten også virker på længere sigt.
Psykoterapeut der kan hjælpe med tab og sorg
Livet igennem bliver vi udsat for mindst én eller flere kriser. Det kan både være livskriser der indebærer store livsændringer eller dilemmaer, hvor man skal forholde sig til sig selv på en ny måde og redefinere egen identitet.
Man kan også rammes af en eksistentielle krise, der udledes fra tab, såsom dødsfald og skilsmisse. Det er vigtigt ikke at havne i en fastlås kronisk tilstand, hvor meningsløshed, depression, tomhed og angst hersker.
Hvordan vi håndterer kriser afhænger af hvem vi er og hvad vi har med os af erfaringer. Hvis du har brug for hjælp til at komme videre, så kontakt mig her på siden.
Psykoterapi mod lavt selværd / selvtillid i København
Selvværd og selvtillid bliver ofte forvekslet med hinanden, men det er to meget forskellige ting.
Selvtillid er den tro vi har på egne evner og præstationer, hvilket er nødvendigt for os mennesker, når vi skal opnå mål og resultater i livet. Selvtilliden kan ikke stå alene, den skal understøttes af selvværdet, ellers kan det give alvorlige konsekvenser såsom at hvis ikke man konstant præsterer sit bedste, så er man ikke nogen eller noget.
Selvværd er vores egen opfattelse af vores eget værd. Et menneske med et sundt selvværd kan sagtens rumme at fejle, uden at det føles ødelæggende for personen. Et lavt selvværd derimod giver sig udslag i negative følelser om eget værd. Eksempler herpå: Hård selvkritik, selvhad, perfektionisme, utilstrækkelighed værdiløshed, oversensitivitet, ængstelighed, negativt kropsbillede, præstationsangst m.m.
Psykoterapi mod relations- og tilknytningsproblemer i København
Vores evne til at knytte os til et andet menneske ligger dybt i os som et urinstinkt. Det udvikles fra vi bliver født til vi er omkring 2-3 år. Hvad vi oplever og lærer i denne periode, tager vi med os resten af livet. Perioden er helt afgørende for hvordan vi knytter os til andre mennesker, især de betydningsfulde relationer.
Der findes fire forskellige tilknytningsmønstre og når vi bliver klar over, hvilken vi hører under, er det lettere at arbejde med de konsekvenser det har for den enkelte, at leve med et utrygt tilknytningsmønster.
Det kan også være, at du har et trygt tilknytningsmønster, men at din partner ikke har, – også her er det vigtigt, at have en forståelse for begges tilknytningsmønstre.
De fire tilknytningsformer er:
- Det sunde tilknytningsmønster
Det sunde tilknytningsmønster afspejler sig ved, at man er god til at give og modtage både kærlighed, trøst, hjælp og støtte. At man er tryg både i eget selskab og sammen med andre. At man kan knytte sig til andre, uden at miste sig selv. At man har gode samarbejdsevner og er fleksibel. - Afvisende utrygt tilknyttet
Når personen knytter sig til genstande, arbejde og projekter istedet for mennesker. Når man ikke naturligt beder om hjælp, trøst eller støtte, men klarer sig selv. Når det meste bliver intellektualiseret. Når personen trækker sig ind i sig selv og tilknytningens betydning ikke får lov at fylde. - Ængsteligt utrygt tilknyttet
Personen har et stort behov for kontakt, kan virke omklamrende og kontrollerende på andre. Man har problemer med adskillelse og afsked. Personen vægter følelser meget højt og er overopmærksom på andres signaler. - Desorganiseret utrygt tilknyttet
Manglende mimik og følelsesudtryk, kan omtale traumer uden at virke følelsmæssig påvirket. Siger modstridende ting til og om dem personen knytter sig til. Personens tale og handling er ofte modstridende. Virker passiv men samtidig uforløst. Diagnoser fra psykiatrien er ofte koplet op på dette tilknytningssystem.
Udtalelser fra tidligere klienter
EFT terapi
I Emotions Fokuseret Terapi lægges der stor vægt på empatisk kommunikation og en høj grad af nærvær.
Som EFT psykoterapeut valgte jeg denne retningslinje, da forskningen er evidensbaseret viden. Denne terapi form er særdeles virkningsfuld på bl.a. depression, sorg og parterapi.
Hvad er psykoterapi?
Psykoterapi handler om at hjælpe mennesker til at komme videre, når livet syntes vanskeligt, gør ondt eller føles meningsløst. En proffesionel psykoterapeut tager udgangspunkt i hele dig og dit verdensbillede, når terapeuten anskuer din problemstilling.
Pris for psykoterapi
Psykoterapi er en investering i dig selv og ved at tilbyde forskellige priser til forskellige behov, har jeg forsøgt at tage højde for den enkeltes økonomiske situation.
Psykoterapi – hvad er det og hvorfor?
Der er mange forskellige årsager til, hvorfor vi mennesker ønsker at gå i terapi. Det er i dag naturligt at søge hjælp når livet og psyken udfordres og ikke kun når kroppen har fysiske smerter.
En proffesionel psykoterapeut er en uvildig person, som ikke har aktier i dit liv og som tager udgangspunkt i dig og dit verdensbillede.
Vi kommer livet igennem i kontakt med eksistentiellede grundvilkår, der vil udfordre os på forskellige måder. Hvordan de takles, afhænger af den enkeltes egen historie om sig selv (narrativet), opvækstbetingelser, arv og miljø. Vi har bevidst og ubevidst lært, at begå os i verden på bedst mulig vis, ud fra de vilkår der var givet, uanset om det var formålstjenstlige for os eller ej.
Hvis vi vil ændre vores mønstre eller adfærd, er vi nødt til først at forstå og erkende hvorfor vi har tilegnet os dette. Nogle gange kan vi, af forskellige årsager, have svært ved at vise vores primære følelser og i stedet undertrykke dem – eller udtrykke dem på en ikke hensigtsmæssig måde, ved eksempelvis et ureguleret vrede eller ved tavshed. Det kan være, at man ubevidst har tillært sig, at erstatte en primær følelse med en sekundær – eks. kan ens vrede dække over sorg eller frygt.
Når dette er identificeret, kan vi arbejde med forskellige specifikke interventionsmodeller, afdække og ændre disse adfærdsmønstre. Jeg anbefaler et psykoterapeutisk forløb, hvis du ønsker at skabe forandring, personlig udvikling, bearbejde konkrete problematikker og få større selvindsigt.
Psykoterapeut Kbh – priser
Terapi er en investering i dit liv, derfor har jeg taget højde for forskellige behov og livssituationer med differentierede priser.
- Over 20% rabat til studerende, pensionister og arbejdsledige
- Spar penge ved køb af klippekort med 10 timers terapi
- Over 20% rabat med lægehenvisning (max 12 behandlinger)
Kan du genkende en af disse følelser?
- Lavt selvværd?
- Er du i krise eller sorg?
- Er du ensom?
- Er du ulykkelig?
- Er du i tvivl om dit valg?
- Har du svært ved at sige fra?
- Har du følelsen af at være fastlåst?
- Er du trist?
- Har du angst?
- Har du barndomstraumer?